Del 1 - Formater og eksport/bounce indstillinger

Filformat

WAV eller AIFF foretrækkes.

Andre acceptable formater: BWF, SDII eller CAF. Alle acceptable formater er såkaldte PCM filer og har den samme lydkvalitet.

Ikke anbefalede formater: MP3, OGG, AAC, M4A eller FLAC. Lossy formater som MP3 eller AAC har dårligere lydkvalitet end PCM. FLAC er tabsfrit, men upraktisk fordi det kræver ekstra konverteringer.

Stereo format

Interleaved stereo foretrækkes.

De fleste DAWs eksporterer automatisk stereo mixdownet som sammenflettet stereo, dvs. interleaved, hvilket resulterer i en enkelt stereofil på harddisken.

Nogle DAWs har også mulighed for split stereo, hvilket eksporterer mixet som en venstre og højre monofil på disken. Der er ingen lydforskel mellem interleaved og split stereo, men sidstnævnte optager mere plads og er følsom over for ændringer i filnavnet.

Bitdybde/-opløsning

24 bit eller 32 bit float foretrækkes.

Sammenlignet med en 16 bit fil, så bliver de ekstra bits i 24 bit ikke "spredt ud" som finere opløsningstrin. I stedet forøger de signal-støjforholdet (SNR) ved meget svage signaler.

En 32 bit float fil tilbyder højere intern headroom og skaleringsfleksibilitet. Den hørbare fordel over en 24 bit fil kan diskuteres, men 32 bit float er teoretisk set overlegent.

16 bit er fuldt ud acceptabelt, hvis det er den eneste kilde til rådighed, for eksempel et DAT-bånd, Audio CD eller en bærbar digitaloptagelse.

Dither

Flad dither (TPDF) eller ingen dither foretrækkes.

Dither reducerer korreleret kvantiseringsstøj ved i stedet at tilføje tilfældig støj lige under støjgrænsen i bitreduktionen. Dither er relevant, når du konverterer fra en højere til en lavere bitdybde, især når målet er en 16 bit fil.

Når målet er en 24 bit fil beregnet til yderligere behandling, såsom et mixdown til mastering, så er flad dither eller ingen dither det sikreste valg. Kvantiseringsstøj i en 24 bit fil er i forvejen ekstremt lav.

Noise shaped eller farvede dither algoritmer som POW-r, UV22HR eller MegaBit+ bør gemmes til det allersidste trin i masteringen.

32 bit float filer behøver ikke dither.

Sample rate

Behold den oprindelige sample rate i dit projekt.

Hvis dit projekt er produceret og mixet i 44.1 kHz, så eksportér dit mix i den oprindelige samplefrekvens, dvs. 44.1 kHz. Du skal ikke upsample dit mix under eksporten. Kvaliteten vil ikke forbedres, den bliver kun værre pga. overflødige genberegninger.

Hvis dit projekt er produceret og mixet i 48 kHz eller over, så eksportér dit mix i den oprindelige sample rate, fx 48 kHz. Du skal ikke downsample dit mix til 44.1 kHz eller upsample det højere end den oprindelige sample rate.

Jeg benytter den bedste software her til at foretage den endelige konvertering, eller jeg AD-konverterer signalet direkte i den endelige sample rate.

Sample interpolationskvalitet og andre HQ indstillinger

De fleste DAWs renderer automatisk alt i den højest mulige kvalitet.

Der er visse undtagelser:

I FL Studio skal du vælge 512-point Sinc for den bedste sample interpolationskvalitet. Dette påvirker instrumenter som bruger pitchede samples. I FL Studio skal du også markere "HQ for all plug-ins" for medfølgende FL Studio plug-ins.

Nogle plug-ins, fx Kontakt fra Native Instruments, har en intern indstilling til interpolationskvalitet for offline rendering. Vælg den højest mulige indstilling. Dette råd er relevant for alle DAWs, hvis du bruger sådanne plug-ins.

Bemærk, at høj interpolationskvalitet kan forlænge offline renderingstiden betydeligt.

Realtime eller offline eksport/bounce

Offline rendering er ofte den bedste løsning.

Imidlertid er der fordele og ulemper ved begge metoder. I teorien kan begge lyde identisk (bortset fra tilfældige, men overlagte variationer i visse plug-ins), men der er undtagelser:

Først og fremmest, så er realtime den eneste mulighed, hvis du har indsat eksternt udstyr. Det kunne fx være en analog kompressor via et I/O loop eller en MIDI synth på en live kanal i mixet.

Fordelen ved realtime er, at "det du hører, er det du får". Det betyder, at timingen i usynkroniserede effekter og tilfældige rumklange er det samme i den eksporterede mixfil, som det var under den pågældende realtime afspilning.

Til gengæld, så er realtime mere følsom over for digitale fejl og lydkortets bufferstørrelse. Det skyldes, at CPU'en eller harddisken er under pres, fordi alt skal beregnes i realtid. På den anden side, hvis det lød perfekt under den pågældende realtime eksport, så lyder det sandsynligvis også perfekt i selve filen.

Offline rendering er potentielt meget hurtigere og mere stabilt, fordi CPU'en og harddisken ikke skal levere lyden i realtid. Ydermere, som nævnt under "Sample interpolationskvalitet og andre HQ indstillinger", så aktiveres visse højkvalitetsindstillinger kun under offline rendering. Det betyder, at offline eksport har potentialet til at lyde bedre end realtime eksport - afhængig af din DAW og hvilke plug-ins du bruger.

Du bør altid checke en offline eksport bagefter ved at afspille den eksporterede fil fra start til slut, før du sender den til mastering. Det er også en god idé at dobbeltchecke en realtime fil, eller i det mindste undersøge den overfladisk, inden du sender den til mastering.

Start/slut/fade

Sæt startmarkøren en takt før sangen begynder. Sæt slutmarkøren et par takter efter sangen slutter. Fade ikke det fulde mix selv.

Ved at tilføje lidt afstand før sangen begynder, så sikrer du at forsinkelseskompensationen til plug-ins er på plads, og at den første lyd ikke er skåret af ved en fejl.

Ved at tilføje lidt afstand efter sangen er slut, så sikrer du at ekkoer og rumklangshaler er fuldt inkluderet i mixdownet.

Endeligt, så kan dette før- og efterløb levere et potentielt lydaftryk af baggrundsstøjen i et analogt mix, som kan bruges til senere støjreduktion i masteringen.

Hvis din sang skal fades, så gør det ikke selv. Hvis du fader selv, så kan det resulterer i en mere støjende og mindre jævn fade i masteren. Vedlæg i stedet en referencefil, hvor jeg kan høre dit fade, eller skriv en cirkatid, fx "venligst fade ud fra 3:29 til 3:45".

Del 2 - Headroom og plug-ins på stereo output

Headroom

Eksporter dit mix til en 24 bit fil eller højere, og hold dit peakniveau under 0 dBFS. Benyt ikke en limiter på dit mixdown.

Den mængde signal, der er tilbage før mixet overstyrer/clipper stereo outputtet, kaldes headroom, dvs. frihøjde. Hvis det højeste peak i mixet sker ved fx -3 dBFS, så har du 3 dB headroom før signalet rammer fuld skala ved 0 dBFS.

Der er findes ikke et specifikt, optimalt peakniveau i et mixdown til mastering, såsom den ofte nævnte værdi på -6 dBFS. -6 dBFS er et fint brugbart peakniveau, men ligeledes er en meget større rækkevidde af peakniveauer. Jeg håndterer omhyggeligt det efterfølgende digitale headroom, eventuelle inter-sample peaks og analoge referenceniveauer her.

Brug ikke en limiter eller et lignende plug-in alene for at reducere peaks i det fulde mix. I stedet skal du blot sænke stereo output faderen. Alle DAWs har en 32 eller 64 bit engine med flydende komma, som skalerer signalet tabsfrit.

En eksporteret 32 bit float fil har masser af headroom, men du skal stadig sørge for ikke at overstyre/clippe stereo outputtet mens du mixer. Det påvirker nemlig hvad du lytter til, og hvilke beslutninger du tager, mens du mixer.

Normalisering

Normalisér ikke dit mixdown og brug ikke overload-beskyttelse.

Peak normalisering ændrer niveauet på et eksporteret mix ved først at måle og bagefter ændre mængden af headroom.

Der findes to slags peak normalisering:

Almindelig peak normalisering hæver niveauet på filen, så det højeste peak ligger præcis ved fuld skala. Det fjerner alt headroom, som mixet havde før og det gør at mixet vil hoppe i niveau mellem revisioner. Det gør præcis genkaldelse af et mix svært.

En anden slags peak normalisering hedder overload-beskyttelse. Overload-beskyttelse vil ikke hæve niveauet på en fil, men det vil sænke et clippet mix. Imidlertid burde stereo outputtet ikke have været overstyret til at begynde med, igen vil mixet intet headroom have og niveauet vil potentielt hoppe mellem revisioner.

Plug-ins på stereo outputtet

Hvis du har plug-ins på stereo outputtet, så overvej at samtidig sende mig en version uden plug-ins.

Du skal ikke bypasse eller fjerne plug-ins på de individuelle kanaler og busser/grupper/aux'er i mixet.

En god tommelfingerregel er, at hvis du indsætter et plug-in eller stykke outboard gear på stereo outputtet tidligt i mixfasen, så skal det blive på også under mixdown. En sådan compressor eller equalizer bliver nemlig en integreret del af lyden i mixet, og mixet kan "falde fra hinanden", hvis udstyret fjernes.

Til gengæld kan du overbehandle mixet og i alvorlig grad begrænse hvad der er muligt i masteringen, hvis du har mixet gennem software som Ozone eller T-RackS, især hvis du har brugt meget multibåndskomprimering eller stereo spreading.

Den bedste løsning er sædvanligvis at undgå overdreven behandling på stereo outputtet og i stedet opnå den ønskede kvalitet på de individuelle kanaler eller via bus/gruppe/aux-kanaler i selve mixet.

Hvis du bypasser plug-ins på stereo outputtet før du bouncer, så check dit headroom bagefter. Sænk stereo output faderen hvis outputtet overstyrer, og husk så at gemme dit projekt bagefter for at kunne genkalde mixet præcist senere.

Del 3 - Almindelige mixproblemer og løsninger

Sibilanter og skarpe konsonanter

Høje og skarpe sibilanter (s-lyde) i en vokal bør kontrolleres med en bredbånds- eller high shelf de-esser og/eller skrues ned med gain eller volume automation.

Vær forsigtig med smalle de-essere, dvs. narrow band, da de nemmere kan føre til læspen.

Baggrundsvokaler og dubs kan ofte tåle væsentligt mere de-essing og stadig lyde naturlige i sammenhængen.

Ujævnt vokalniveau

Et ujævnt vokalniveau er svært at fikse i stereo mastering. Med mindre vokalen bevidst er meget dynamisk, så sørg for at den er komprimeret jævnt og sidder ordentligt i mixet.

For at vokalen kan sidde ordentligt i mixet er det vigtigt at du bruger region/clip gain, dynamisk komprimering og automation.

At presse en enkelt kompressor hårdere er ikke altid svaret. Overvej i stedet at fordele komprimeringen mellem to eller flere kompressorer, også kendt som serie-komprimering. En simpel komprimeringskæde på en lead vokal består ofte af en hurtig og hård peak kompressor efterfulgt af en mere blød udjævnende kompressor.

Det kan stadig være nødvendigt at foretage volume automation mellem sætninger eller forskellige vokalsektioner i sangen. Prøv at lytte til mixet ved lavt afspilningsniveau, og sørg for at alle ord er hørbare, at niveauet er ensartet mellem forskellige vers, og at omkvædet typisk træder en anelse mere frem.

Såkaldte "vocal rider" plug-ins virker sjældent godt. Som de fleste smart-i-en-fart plug-ins løser de visse problemer, men gør andre ting værre.

Støj og sus

Automatisér mute af ikke-aktive kanaler eller brug strip silence funktionen på individuelle lydfiler, som indeholder baggrundsstøj. Dette er især vigtigt i introen, breakdownet og outroen.

Elektrisk brummen, baggrundsstøj og sus stammer primært fra analoge optagelser og hardware-behandling. Denne type af vedvarende støj kan almindeligvis reduceres eller fjernes med kun mindre kompromiser i masteringen, hvis det er nødvendigt.

Tilfældige kliks kan opstå både i det analoge og digitale domæne, og kan almindeligvis fjernes helt uden kompromiser i masteringen.

Utilsigtet forvrængning og komplekse lydfejl er de sværeste at reducere i masteringen, så disse bør altid undgås i indspilningen og mixingen.

Problemer med fasen eller polariteten mellem to lyde

Hvis to lyde i mixet faser hinanden betydeligt ud, så kan det resultere i svag bas og en metallisk effekt.

Prøv at omvende polariteten af kun én af de problematiske lyde. Dette kaldes nogle gange "faseflip" eller "faseinvertering", selvom det teknisk set er polaritetsomvending. Det indikeres med tegnet Φ eller Ø.

Hvis polaritetsomvending ikke ordner problemet, så prøv at skubbe timingen mellem lydene en anelse indtil de ensretter sig mere. Zoom ind på lydbølgerne for at sikre dig at bølgetoppe og -dale er ensrettet så meget som muligt. Hvis de problematiske lyde er softwareinstrumenter, så lav sporene om til lydfiler først.

Som en sidste udvej kan du bruge et såkaldt all-pass filter eller et fasetilretningsværktøj, så som Voxengo PHA-979 (AU/VST/AAX), Little Labs IBP (UAD/Apollo) eller Waves InPhase (AU/VST/AAX), selvom det på den anden side kan forværre problemerne, hvis det bliver brugt ukorrekt.

Overdrevent brede lyde som kollapser i mono

Unaturligt brede lyde vil som regel falde sammen, når mixet afspilles i mono. Check individuelle lyde ved at bruge et korrelationsmeter og lyt til det samlede mix, når det er summet til mono.

En monokompatibel lyd vil måles til +1 på et korrelationsmeter, mens -1 indikerer en stereolyd, der er fuldstændig ude af fase. Hvis du vil bibeholde en høj grad af monokompatibilitet, så undgå lyde som er unaturligt brede, og undgå at bruge stereoskabende plug-ins.

En delvis reduktion af stereolyde under monoafspilning er helt naturlig, men hvis en lyd næsten forsvinder, så overvej at fikse eller erstatte den.

Dybe frekvenser i sidesignalet

Som en tommelfingerregel er det ikke en god idé, at have dybe basfrekvenser i siderne af stereobilledet.

Dette resulterer i en unaturlig bred og ufokuseret bas, som er ude af fase. Bred bas mangler punch, men kræver stadig samme mængde headroom, hvilket nemmere kan forvrænge en master. Endeligt, så kan en subbas i stereo skabe problemer på vinyl.

Du kan undersøge om dette er et problem ved at lytte til differencesignalet i din monitor controller eller ved at bruge det gratis Voxengo MSED plug-in: indsæt MSED som det sidste plug-in på dit stereo output og tryk på "Mid mute" for at solo sidesignalet i dit mix. Hvis du kan høre betydelig bas, mens du lytter til sidesignalet, så er det et tegn på at bunden i dit mix er ude af fase.

Gratis download af Voxengo MSED (AU/VST/AAX)

Voxengo har også et gratis plug-in, som lader dig visuelt bekræfte faseproblemer via et multibåndskorrelationsmeter.

Gratis download af Voxengo Correlometer (AU/VST/AAX)

Hvis du vitterligt ønsker en opfattet bred bund uden udfasning, så kan du snyde dig til det i produktionstrinnet.

Du gør dette ved at dubbe en dyb og fuldt monokompatibel bas med en bred stereolyd. Stereolyden skal have al bund filtreret ud. Når de to lyde spiller samtidig, så vil den samlede lyd være monokompatibel i bunden, men opfattes bred på grund af stereoinformationerne i de øvre frekvenser.

Vær sikker på at din produktion har pladsen og prioriteterne på plads, før du benytter denne type effekt.

Overdrevne subfrekvenser

Bekræft at ingen kanaler indeholder unødvendige subfrekvenser, så som bump i en vokal eller rumlen i en guitarindspilning.

Du bør altid behandle hvert spor individuelt og kun filtrere, hvis det er nødvendigt. Nogle lyde forbedres slet ikke ved at blive filtreret, på grund af filterresonans og fasedrejning på den pågældende lyd.

Af samme årsag skal du ikke per refleks filtrere hele stereomixet.

Del 4 - Versionering og eksport til stem mastering.

Udover hovedversionen, så er ingen andre versioner strengt taget nødvendige. Dog beder de fleste pladeselskaber om minimum en instrumental og singback/TV version.

1. Main mix (MAIN)

Dette er hovedversionen eller albumversionen af et mix.

2. Instrumentalt mix (INSTR)

Mute alle vokaler, inklusive lead, dubs, kor og ad libs.

Denne version bruges ofte til synkronisering til reklamer, film eller til anden promotion.

De fleste labels kræver et instrumentalt mix + master.

3. Singback/TV mix (SB/TV)

Mute kun leadvokalen.

Dubs, kor, ad libs og musikken forbliver uændret. Nogle gange er ad libs mutede, det kommer an på sammenhængen og den udøvende kunstner.

Denne version bruges typisk som backing track på scenen eller til en TV-optræden uden et live-band.

I nogle lande kaldes denne version "Minus 1" (dvs. minus lead-vokalen) eller "Karaoke"-version.

De fleste labels eller udøvende kunstnere kræver et singback mix + master.

4. Extended version (EXT)

Denne version har typisk en forlænget rytmisk intro og outro, der nemmere lader DJ'en beatmixe sangen.

5. Radio edit (EDIT)

Oftest sendes main versionen til radioer, men nogle gange benyttes en endnu kortere version, fx uden en instrumental intro.

6. Clean edit (CLEAN)

“Clean” har intet at gøre med lyden, men betyder at bandeord eller referencer til euforiserende stoffer er fjernet, bippet ud eller kørt baglæns. Typisk et versionskrav til USA og Australien, men sjældent i Europa.

7. A cappella (ACA/VOC/VOX)

Mute al musikken, så kun vokalerne forbliver.

Vokalerne lyder præcis som i mixet, bare uden musikken. A cappellaen kan nogle gange efterfølgende kombineres med instrumentalen (for at ombalancere eller stem-behandle), men det fungerer bedst hvis der ikke er brugt mixbus processering under eksporten.

I USA sammentrækkes "a cappella" ofte fejlagtigt som "acappella".

8. Vocal up mix (VOC UP/VOX UP)

Nogle gange inkluderer man et mix med leadvokalen eller alle vokaler skruet op (fx +1 dB). Dette kan bruges til ændringer i sidste øjeblik i masteringen, fx ved at indklippe vocal up versionen kun i omkvædene.

Jeg bruger altid main mixet, med mindre jeg specifikt er blevet bedt om at bruge vocal up - eller hvis jeg har fået frit valg.

9. Reference master (REF/LIM)

Denne version kan inkluderes af mixteknikeren eller produceren, som en guide for masteringteknikeren. Nogle gange er det bare main mixet med en limiter på, andre gange er der mere processering på. Referencen kan også indeholdet et fade out.

Navngivning af filer

Sørg for tydeligt at navngive filer og mixrevisioner:

Sangtitel - Mixrevision nummer - (Versionstype).

Eksempel:

Solo Dance - Mix 02 (MAIN).wav
Solo Dance - Mix 02 (INSTR).wav

Nogle kan godt lide også at indsætte datoen i filnavnet. ISO-formatering er det bedste valg, da det sorteres korrekt og reducerer risikoen for fejl: åååå-mm-dd, fx 2019-05-16.

Eksport af stems til stem mastering

I de fleste tilfælde er et stereo mixdown den bedste løsning til mastering. Dog er det muligt at løse bestemte problemer eller have mere fleksibilitet med stems i masteringen. Stems er separate eksporteringer af grupper af instrumenter eller vokaler i mixet.

Mine stem mastering ydelser er delt ind i fire niveauer:

· Tre eller færre stems, fx vokaler, bas og resten af musikken (uden bassen)

· Fem eller færre stems, fx leadvokal, kor, bas, stortromme, bas og resten af musikken (uden stortromme og bas)

· Ti eller færre stems, fx leadvokal, ad libs, kor, bas, stortromme, lilletromme, resten af trommerne, guitarer, lead synths, pads

· Flere end ti stems og vi er potentielt ude i et fuldt mix, så spørg om et tilbud

Typiske ting, som du bør være opmærksom på, når du eksporterer stems:

1) Eksportér alle filerne fra det samme startpunkt, og sørg for at inkludere eventuelle haler fra våde effekter i slutningen af sangen.

2) Vær sikker på at alle stems beholder deres relative lydstyrke, og at normalisering er slået fra under eksporten.

3) Vær sikker på at eventuel ekstern side-chain komprimeringen eller sumkomprimering på busser stadig er aktiv.

4) Inkludér et stereo mixdown som reference.

Det kræver stor opmærksomhed at eksportere til stems, når det involverer side-chains og busser. Det er vigtigt, at du efterfølgende importerer de eksporterede stems og dobbeltchecker hvordan de lyder sammen, inden du sender filerne til mastering.

Del 5 - Koder og specielle formater

ISRC - International Standard Recording Code

ISRC'en er en kode, som følger hver enkelt sang. Den bruges til at identificere sangen på diverse digitale platforme og på CD'er.

ISRC'en indholder tolv karakterer:

DK-ABC-19-001-01 (landekode - pladeselskabskode - registreringsår - udgivelsesnummer - skæringsnummer)

Så ovenstående kode er DK for Danmark, ABC for pladeselskabet, 19 for registreringsåret, 001 for den første udgivelse i året, og 01 for det første track på denne udgivelse.

Grundkoden, det vil sige pladeselskabskoden, leveres af IFPI i Danmark. Hvis du selv udgiver din musik, så anbefaler jeg at du ikke køber koder via en mellemmand som fx CD Baby, da det er bedst at kontrollere ISRC'erne helt selv.

Hvis du har behov for ISRC'er i din master CD/DDP eller MP3, så send venligst koderne til mig. Det er også muligt at indlejre ISRC direkte i en WAV fil, men det har ringe praktisk værdi, da ISRC stadig manuelt indtastes, når man uploader sange til aggregatoren.

ISRC'en er også et krav til afregning af Gramex, kaldet neighboring rights på engelsk. Gramex udbetales til ejeren af masterrettighederne på indspilingen (typisk pladeselskabet eller produktionsselskabet), til produceren af sangen samt til den udøvende kunstner og studiemusikere på indspilningen.

Gramex må ikke forveksles med KODA/NCB for sangskrivningen eller andre royalties, såsom master owner royalties fra salg og streaming.

Disse royalties kan også potentielt spores med ISRC, men det afhænger af hvilken aggregator man benytter.

UPC/EAN - Universal Product Code/European Article Number

En UPC eller EAN er en stregkode, som følger en udgivelse eller en CD. Det er ikke et krav at indskrive en UPC i en CD, men nogle online musikbutikker kræver en UPC/EAN.

Du kan købe en UPC fra Uniform Code Council (GS1-US) i USA eller en EAN (GS-1) fra GS1 Denmark.

Red Book Master CD eller DDP

De fleste CD'er afleveres til fabrikken som en digital fil kaldet en DDP fil. Det er også muligt at få en fysisk Red Book CD.

DDP'en indeholder al lyden, informationer om pauser mellem numrene samt koder såsom ISRC og måske UPC/EAN.

En DDP kan også indeholde CD-Text, som kan beskrive albumtitlen, individuelle sangtitler og navnet på kunstneren. CD-Text vises kun på udvalgte CD-afspillere, og læses generelt ikke af computere. CD-Text kan ikke indeholde specialkarakterer, herunder ÆØÅ.

Hvis du ønsker at iTunes eller lignende software skal vise informationerne fra en CD, så skal du indsende data om din CD via Gracenote (oprindeligt CDDB) ved manuelt at indtaste informationerne.

Vinyl

Der er ingen specifikke krav til at mixe til vinyl. Imidlertid er der tre ting der kan have betydning for kvaliteten af skæringen:

1) Subbas bør helst være monokompatibel i selve mixet.

2) Kraftige højfrekvente lyde og vokalsibilans bør kontrolleres så meget som muligt i selve mixet.

3) Bevidst clipping eller forvrængning i mixet kan lyde overdrevet på vinyl.

Resten ordnes i vinylmasteringen.

På en 12" 33⅓ LP anbefaler jeg at holde spilletiden under 20 minutter per side. Op til 22 minutter vil lyde acceptabelt. Længere spilletid betyder at hele sidens lydkvalitet bliver reduceret, ikke bare den del der overstiger den anbefalede længde.

Det eller de sidste spor på hver side af en plade bliver altid reduceret i kvalitet. Det skyldes, at jo tættere man kommer på de små, indre riller, jo mere daler lydkvaliteten.

Mange fabrikker kræver PQ sheets med skæringslængder og afstande for at kunne skære præcise visuelle track marks (VTM'er) på vinylen. Spørg fabrikken i forvejen om specifikationer og jeg leverer hvad der kræves.

Broadcast loudness standarder

TV-reklamer skal følge EBU R128 loudness standarden i Europa og ATSC A/85 regulativet i USA.

Biografreklamer følger Leq (m) 82 dB SAWA standarden. Lad mig vide hvad du har brug for, så leverer jeg.

Streaming-optimerede versioner

I de fleste tilfælde vil main masteren fungere optimalt på alle digitale platforme og i radioen.

Det er dog muligt at bestille en specifik master optimeret til streaming, som matcher den seneste norm for loudness og peakniveau på en specifik platform, fx Spotify, Tidal eller YouTube.

Lad mig vide, hvis jeg skal sørge for yderligere versioner.

Apple Digital Masters (ADM)

En almindelig udgivelse på Apple Music kræver blot 16 bit 44.1 kHz filer, som så konverteres til AAC af Apple.

Apple Digital Masters er Apples forsøg på at lave en højere kvalitet af AAC uden at skrue selve bit raten op. I stedet kræver ADM en højere kvalitet af kildefilen, nemlig minimum 24 bit 44.1 kHz. Oprindeligt var det også et krav med "sikrere" masters, det vil sige ingen inter-sample peaks eller lossy encoding overs, men dette krav er blevet nedskaleret lidt.

Apple accepterer kun ADM masters fra en godkendt masteringtekniker gennem en Apple godkendt aggregator, såsom CD Baby, Tunecore eller et større pladeselskab.

Online Mastering.dk blev ADM godkendt (oprindeligt MFiT) af Apple som den første i Danmark, i 2012.